Vandring i Akershus – 7 vandreruter gennem skove, søer og kulturlandskaber

Akershus er et fantastisk område til backpacking. Der er ingen mangel på stier, men terrænet er mere varieret, end det først ser ud til. Skovveje bliver til våde stier, søerne ligger tæt sammen, og højdeforskellene bliver mærkbare, når man bærer udstyr i flere dage.

Dette er del 2 af 15 i vores Norge-serie, hvor vi bevæger os fra syd til nord. I Akershus er fokus på langdistanceruter, etaper og praktisk planlægning. Du kan vandre fra startsteder tæt på offentlig transport, overnatte i DNT-hytter eller campere i henhold til allemandsretten.

Her er syv ture og områder, du kan bygge en vandretur omkring.

1. Nordmarka fra Sørkedalen til Kobberhaughytta og Kikut

Sørkedalen er en naturlig indgangsport til det sydlige Nordmarka. En praktisk rute går fra Sørkedalen skole mod Kobberhaughytta og videre mod Kikut. Du kan tage turen som en lang dagstur eller dele den op med en overnatning.

Terrænet består hovedsageligt af skovstier, grusveje og blide bakker. Efter regn kan nogle strækninger være mudrede, mens rødder og klipper sænker tempoet. Tæl ikke kun gangtiden med på kortet. En tung rygsæk og våd jord vil sætte sine spor i dine ben.

Kobberhaughytta er en serviceret DNT-hytte med 54 sengepladser og panoramaudsigt over Sørkedalen, Bærumsmarka og dele af Krokskogen. For en længere tur kan du fortsætte mod Kikut eller planlægge videre mod Katnosdammen. Tjek altid den aktuelle booking, åbningstider og vigtigste krav på DNT's side om hytterne i Nordmarka .

En anden klassisk langdistance er mellem Stryken og Sognsvann. Den bør planlægges som en længere etape eller opdeles, især hvis du vil have telt og mad med.

2. Romeriksåsene i længden - Snellingen til Bekkestua

Romeriksåsene er velegnet til dem, der vil vandre mellem hytter i et sammenhængende skovlandskab. Gode udgangspunkter er Grua, Bruvoll, Stryken, Harestua og Svartbekken.

Fra Grua til Snellingen er der cirka 8 kilometer og omkring tre timers vandretur. Fra Bruvoll er forbindelsen kortere, omkring 3 kilometer. Snellingen fungerer derfor både som udflugtsmål og den første overnatning på en flerdagstur.

Fortsæt sydpå gennem højderyggene mod Storøyungen og Bekkestua. Den nøjagtige etape bør planlægges i UT.nos kort over Romeriksåsene , da stierne kan kombineres på flere måder. Ved Bekkestua er der en ubemandet DNT-hytte. Andre nyttige knudepunkter er Råsjøen, Hakkim og Spikertjernhytta.

Dette er et område, hvor et papirkort stadig har en klar værdi. Skovveje og stier kan se ens ud i dårligt vejr, så hav både et offlinekort og en backupplan for, hvor du slutter etapen.

3. Omkring Kolsås – udsigter, stejle strækninger og vandreture tæt på byområder

Rundturen over Kolsåstopparna er cirka 8 kilometer lang, tager omkring fire timer og har cirka 314 højdemeter. Dette gør det til en god overgang mellem en dagstur og en mere krævende lang vandretur.

Stien går gennem skoven, men indeholder stejlere strækninger og ujævne klipper. I vådt vejr bliver bjerget glat. Vandrestave kan give bedre balance, men de er ikke en erstatning for forsigtige skridt, hvor stien bliver smallere.

En længere version fra Avløs T-bane via Gråmagan, Nordre Kolsåstopp og Søndre Kolsåstopp er knap 14 kilometer. Kolsås er let at nå med offentlig transport og fungerer derfor godt som træningsdag for en længere tur i Nordmarka eller Romeriksåsene.

4. Semsvannet – 4,8 kilometer vand- og kulturlandskab

Rundturen rundt Semsvannet er cirka 4,8 kilometer lang. Den er velegnet til en roligere dag, hvor du vil vandre med en let rygsæk, men stadig få variation mellem skov, sø og mere åbent landskab.

Stien følger vandet i flere sektioner. Overfladen er normalt lettere at gå på end ved Kolsås, men der er rødder og våde partier. Efter kraftig regn skal du forvente at rejse med et lavere hastighed.

Semsvannet er en god tur til at teste udstyr til længere etaper. Hvad sker der, når man skal have sin regnjakke på efter en time? Holder rygsækken sig stabil, når man går på ujævne stier? Små problemer her bliver større, når man er ti kilometer fra nærmeste vej.

5. Vardåsen – to runder fra Vardåsen kirke

Ved Vardåsen Kirke er der to lokalsløjfer på henholdsvis cirka 4,3 og 5,6 kilometer. Den længere version byder på mere tid i skoven og et mere varieret underlag.

Vardåsen er ikke en lang sti i samme forstand som Rondanestien, men området fungerer som en praktisk dagstur og som forberedelse til kuperet vandretur. Du får skovstier, kortere stigninger og mulighed for at kombinere turen med kulturlandskaber omkring Asker.

For en aktuel beskrivelse kan du bruge UT.nos ruteforslag for Vardåsen . Lokale stier kan ændres på grund af omlægning, skovarbejde eller midlertidige lukninger. Tjek derfor kortet inden start.

6. Hurdalssjøen – Krafttjern, Byfella og Spetalen

Ruten fra Krafttjern via Byfella til Spetalen er cirka 6 kilometer lang i én retning og går mellem Hurdal og Eidsvoll. Starten er ved en informationstavle cirka en kilometer syd for Hurdalsenteret, nær vej 180.

Dette er en tydelig overgang fra skov til et større, mere tyndt befolket landskab. Stien er ryddet og markeret, men du bør stadig regne med begrænset kørsel. Medbring nok vand og mad. Forvent ikke at kunne genopfylde, før du har tjekket kortet.

Hurdalssjøen og den omkringliggende skov er også velegnede til længere dagsture. En tur øst for søen kan være over 25 kilometer afhængigt af den valgte rute. Sådanne afstande kræver en tidlig start, især om efteråret, når dagslyset hurtigt forsvinder.

7. Pilgrimsstien gennem Eidsvoll – Elstad til Eidsvoll

For dem, der ønsker at vandre videre gennem kulturlandskaber, er Gudbrandsdalsleden øst en interessant mulighed. Strækningen Elstad-Eidsvoll er cirka 21,4 kilometer lang og går gennem en blanding af skov, landevej og historiske miljøer.

Ved Eidsvoll kan du fortsætte nordpå mod Fløyta og Spitalen. Her er overnatningerne ikke primært DNT-hytter, men pilgrimindkvartering og private muligheder. Planlæg derfor din indkvartering inden du tager afsted, især i højsæsonen.

Stien er markeret med pilgrimssymboler og adskiller sig fra DNT's blå markeringer. Naviger efter de korrekte symboler og brug Pilgrimsrutens etapebeskrivelse som grundlag for planlægningen.

Offentlighedsretten i Akershus

Allemandsretten giver dig ret til at færdes til fods og slå lejr i åbent land , selv når jorden er privatejet. Åbent land omfatter for eksempel skove, bjerge, strande og andet uudnyttet land.

Indlandsområder er derimod marker, græsgange i brug, haver, gårdhaver, grunde nær huse og andre dyrkede eller bebyggede områder. Det er ikke tilladt at campere der uden grundejerens tilladelse. Kryds ikke hegn, og luk altid porte bag dig.

I det åbne landskab er det normalt tilladt at campere i maksimalt to dage på samme sted uden at spørge grundejeren. Teltet skal være mindst 150 meter fra det nærmeste beboede hus eller hytte. I afsidesliggende bjergområder kan længere ophold være tilladt, men skovområderne i Akershus er ofte tættere befolket, end man måske først skulle tro.

Affyringsforbuddet gælder fra 15. april til 15. september i eller i nærheden af skove og andet åbent land. Brug brændeovne på en sikker overflade, og tjek altid lokale brandadvarsler. Et lokalt totalforbud kan være strengere end den generelle regel.

Hunde skal holdes i snor fra 1. april til 20. august . Kommuner og naturreservater kan have længere eller strengere perioder. Uden for den nationale periode skal du stadig have din hund i besiddelse.

Den offentlige pligt betyder, at du skal vise hensyn, ikke forstyrre dyr eller mennesker, undgå skader, tage alt affald med dig og efterlade stedet, som du fandt det. Dette er en forudsætning for, at fri adgang til naturen kan fungere.

Sammenlignet med Danmark er den norske ret til at færdes i åbent land generelt bredere. I Danmark er adgangen oftere knyttet til offentlige skove, markerede stier og særlige regler for privat jord. Strande har også deres egne danske regler. Tjek derfor altid, hvilket lands regler gælder.

Udstyr og sikkerhed for Akershus

Akershus kræver ikke ekstremt bjergudstyr, men vejret skifter hurtigt, og skovstier holder på vandet. Paklag: basislag, isolerende mellemlag og yderlag. En regnjakke, der også dækker din rygsæk, er praktisk, når vejret skifter.

For flerdagesture skal du prioritere korrekt:

1. Sovesystemet: et liggeunderlag, der isolerer mod den kolde jord, og en sovepose, der er tilpasset temperaturen. Et for tyndt liggeunderlag kan forårsage kold jord og dårlig restitution, selv når soveposen er varm. Læs vores guide til fugledun i soveposer, før du vælger isolering.
2. Beskyttelse mod vejret: telte, regnslag og tørt tøj. Se vores udvalg af telte .
3. Bæresystem og navigation: en rygsæk, der passer sikkert, offlinekort, opladet telefon og fysisk backupkort.
4. Mad og vand: køkken, brændstof og plan for genopfyldning. Havvand bør renses eller koges, før det drikkes.

Tjek vejr- og stiforholdene, inden du starter på Yr.no. Fortæl nogen, hvilken rute du planlægger, og hvornår du senest ankommer. Det bedste udstyr er ikke det letteste på papiret. Det er det, der fungerer, når regnen kommer, temperaturen falder, og etapen tager længere tid end planlagt.