Vandring i Buskerud – 7 bjergture og langdistanceruter fra skov til høje bjerge

Buskerud strækker sig fra skovene omkring Drammen og Kongsberg til Hallingskarvet og Hardangervidda-plateauet. Det betyder, at en vandretur her kan være en let tur på en markeret skovsti, en flerdagesrute mellem DNT-hytter eller en krævende topvandring over klipper og snefelter.

Det højeste punkt i amtet er Folarskardnuten i Hallingskarvet i Hol kommune. Højden angives normalt til 1.933 meter over havets overflade , mens mere præcise målinger angiver omkring 1.932 meter . Toppen er en seriøs højfjeldsdestination, ikke et simpelt udsigtspunkt.

Planlæg terrænet forude. Moser, kløfter, vader, urer, glatte klipper og hurtigt skiftende vejr påvirker både tid og udstyr. Tjek altid aktuelle oplysninger på UT.no og DNT, inden du tager afsted.

1. Rundt om Hallingskarvet – cirka 100 kilometer over de høje bjerge

Rute: Geilo–Haugastøl–Krækkja–Finse–Geiteryggen–Raggsteindalen–Geilo
Længde: cirka 100 kilometer
Terræn: høje bjerge, klippe, grus, mose og sne
Sværhedsgrad: krævende
Egnet sæson: normalt højsommer til tidlig efterår, afhængigt af sneforholdene

Hallingskarvet rundt er en flerdages rute med start og mål ved Geilo. Den passerer både åbne højfjeldsplateauer og mere teknisk krævende strækninger omkring Hallingskarvet. Ruten går via Haugastøl, Krækkja, Finse, Geiteryggen og Raggsteindalen.

Dette kræver omhyggelig etapeplanlægning. Hytterne er ikke jævnt fordelt, og strækningen mellem Geiteryggen og Raggsteindalen er lang og mangler DNT-hytter . Der skal du planlægge overnatning og medbringe mad, brændstof og sikkerhedsmarginer.

Dele af turen går uden for Buskerud, over fylkesgrænsen mod Vestland og gennem områder, der også er forbundet med andre norske provinser. Tjek derfor hele ruten, ikke kun Buskerud-strækningen. Tjek også hytternes åbningstider, bookingkrav og aktuel status på DNT's hytteoversigt .

Højdeforskellene varierer mellem etaperne, men det er den samlede belastning, der er mærkbar. Terrænet kan være langsomt, selv når kortet viser relativt få højdemeter. Forvent længere dage end på en velpræpareret sti.

Til teltruten har du brug for et vindbestandigt telt, der kan slås op på ujævnt terræn. Et let vandretelt er kun det rigtige valg, hvis det også kan modstå vind, regn og gentagne opsætninger. Et liggeunderlag med tilstrækkelig isolering er lige så vigtigt. Koldt terræn kan ødelægge din restitution, selv når din sovepose er varm.

2. Folarskardnuten – Buskeruds højeste punkt

Udgangspunkt: Hallingskarvet, ofte fra Geilo-, Finse- eller Raggsteindalen-siden afhængig af ruten
Højde: cirka 1.932–1.933 meter over havets overflade
Terræn: sten, kampesten, stejle strækninger og mulig sne
Sværhedsgrad: meget krævende
Erfaringsniveau: erfarne bjergvandrere med gode orienteringsevner

Folarskardnuten er en destination for dem, der allerede er fortrolige med højfjeldsterræn. Der findes ingen enkelt, simpel standardrute, der gør toppen tilgængelig for alle. Ruten og sværhedsgraden afhænger af, hvor du starter fra, sneforholdene og hvor meget terræn med sten, der er tilbage.

Toppen kræver mere end bare kondition. Du skal kunne vurdere vejret, aflæse terrænet og vende om, når sigtbarheden forringes. Klippeklatring er langsomt og trættende, især med en tung rygsæk. Glatte klipper og snefelter kan også ændre en ellers farbar rute.

Planlæg turen som en heldag eller som en del af en flerdagesrute. Undersøg højdekurver, identificer retræteruter og efterlad en køreplan. Kort, kompas og offlinekort på telefonen bør supplere hinanden. GPS er et hjælpemiddel, ikke en erstatning for orientering.

3. Trekanten på Hardangervidda – 72,5 kilometer mellem DNT-hytter

Rute: Solheimstulen–Mårbu–Rauhelleren–Solheimstulen
Længde: cirka 72,5 kilometer
Tid: fire dage
Samlet stigning: omkring 1.048 højdemeter ifølge DNT's turbeskrivelse
Sværhedsgrad: krævende
Egnet sæson: normalt juli-september til vandreture

Trekanten er en tydelig DNT-rute på Hardangervidda. En typisk plan omfatter cirka 19 kilometer mellem Solheimstulen og Mårbu , cirka 21 kilometer mellem Mårbu og Rauhelleren og en længere returrute på cirka 32 kilometer , som skal fordeles i henhold til gældende rute- og hytteplanlægning.

Solheimstulen, Mårbu og Rauhelleren er etablerede DNT-hytter, men service, åbningstider og bookingregler kan variere. Tjek den aktuelle turbeskrivelse på DNT-siden for Trekanten på Hardangervidda-plateauet .

Hardangervidda kan se let ud at vandre på afstand. Dette er misvisende. Vejrskift, tåge, moser, klippefyldte strækninger og lignende kan gøre en lang etape betydeligt langsommere. Vand er ofte tilgængeligt, men du skal stadig have plads til mere tørre strækninger og tjekke vandstanden på kortet.

Brug kort og kompas, selvom stien er markeret. Hold styr på tid, vejr og den resterende distance. Hvis en lang dag begynder at blive for lang, så forkort eller vend om, før marginerne forsvinder.

4. Rallarvegen – historisk cykelrute, der også kan vandres

Rute: Haugastøl–Finse–Hallingskeid–Flåm
Terræn: grusvej, bjerge og stejlere nedkørsel
Sværhedsgrad: medium til krævende som vandreture
Egnet årstid: sommer, når vejen er snefri

Rallarvegen er primært en cykelrute langs Bergenbanen. Den kan også gås, men det er vigtigt at planlægge ud fra stiens beskaffenhed. Grusvejen gør navigationen lettere end på højfjeldsstier, men ruten er lang, og transportlogistikken påvirker udformningen.

En praktisk vandretur kan opdeles i Haugastøl–Finse , Finse–Hallingskeid og derefter videre mod Flåm. Højden er størst omkring Haugastøl og Finse, mens vejen derefter går ned mod fjordlandskabet. Overfladen er relativt jævn, men ikke altid let for fødderne efter lange dage.

Tog er den naturlige transportløsning til og fra start og mål, men tjek venligst selv aktuelle togforbindelser, cykelregler og eventuelle sæsonbestemte restriktioner. Indtast ikke din rejseplan, før du har tjekket den for den dato, du rejser.

Sneen kan forblive sent på sæsonen. Tjek vejforhold, lavinerisiko, vejr og om dele af ruten er særligt trafikeret med cykeltrafik.

5. Hallingskeidvegen – historisk vandretur fra Osa til Hallingskeid

Rute: Osa–Hallingskeid
Terræn: dal, bjergsider, høje bjerge og historiske ruter
Sværhedsgrad: krævende vandretur over flere dage
Egnet sæson: snefri sommer og tidligt efterår

Hallingskeidvejen er en historisk vandrerute fra Osa til Hallingskeid. Den forbinder lavlands- og fjordlandskaber med højfjeldsterræn og kræver derfor en klar plan for både højdeforskelle og vejr.

Der er ingen enkelt etapeopdeling, der passer til alle grupper. Planlæg ud fra kortet og aktuelle ruteoplysninger. Forvent en stor stigning fra Osa op mod højere terræn og med varierende underlag: sti, våde sektioner, klipper og muligvis sne.

Ruten er velegnet til vandrere, der er vant til længere dage, og som kan håndtere at skifte retning, når tågen trækker ind. Tjek broer, vadeflader, stimarkeringer, eventuel hyttestatus og transport fra Osa og Hallingskeid, inden du starter.

6. Rørskov Trekanten – skov, søer og vildmark

Rute: Storekrakkoia–Fønhuskoia–Vassfarkoia
Terræn: skov, marsk, søbredder og lave bjerge
Sværhedsgrad: medium til krævende afhængigt af niveau
Egnet sæson: sommer til tidlig efterår

Vassfaret har en helt anden karakter end Hardangervidda. Her vandrer du gennem skov- og vildmarksterræn med moser, rødder, blød jord og mere beskyttede dale. Trekanten mellem Storekrakkoia, Fønhuskoia og Vassfarkoia giver en naturlig flerdagesvandring med overnatning i hytter.

Området dækker både Buskerud og Innlandet. Tjek derfor, hvilken del af ruten der i øjeblikket er åben, og hvilke hytter der er åbne. Hytterne er hovedsageligt ubemandede og kræver, at du er selvforsynende med mad og udstyr.

Højdeforskellene er mindre end på Hardangervidda-plateauet, men moser og vådt skovland kan sætte tempoet ned. Broer kan være glatte, og små vandløb kan kræve omveje eller vadning efter regn.

7. Skrim – afmærkede stier ved Kongsberg

Mål: Skrimtoppen, Styggemann og Høgstøle
Terræn: skov, bjergskov, klippefremspring og åbne højder
Sværhedsgrad: let til krævende afhængigt af varianten
Egnet sæson: forår til efterår, med kontrollerede sneforhold

Skrim ligger mellem Kongsberg og Vestfold og er et godt valg, når du vil træne til længere højfjeldsture uden at starte på Hardangervidda. Markerede sommerstier går gennem skove og over mere åbne bjergområder. Skrimtoppen, Styggemann og Høgstøle kan kombineres til dagsture eller længere ture med overnatning i hytter.

Kongsberg og Omegns Turistforening og DNT Tønsberg og Omegn har hytter i området. Tjek den aktuelle status, nøgle eller bookingsystem og passende parkering inden start. Etapens længde varierer mellem forskellige runder, så brug det aktuelle kort i stedet for at bruge en standardmåling.

Skrim er også et godt sted at øve pakning, navigation og vejrvurdering. Overfladen er ofte mere tilgængelig end i Hallingskarvet, men glatte klipper, rødder og regn gør stadig en forskel.

Blefjell og Norefjell – to andre områder at planlægge

Blefjell byder på mere åbent fjeldterræn og markerede stier med hytter som Eriksbu, Sigridsbu og Sveinsbu . Norefjell byder på større højdeforskelle og en mere højfjeldsfølelse, med for eksempel Høgevarde og Toveseter . Områderne forvaltes dels af DNT Drammen og Omegn og dels af lokale turistforeninger.

Kahyttyperne varierer mellem servicerede, selvbetjente og ubemandede kahytter. Tjek altid DNT's kahytinformation inden afrejse.

Udstyr til Buskeruds mangfoldige terræn

Til flerdages vandreture skal du starte med de store dele: rygsæk, telt, liggeunderlag og sovesystem. Se HikingStores udvalg af rygsække , telte , liggeunderlag og soveposer .

I højbjergene har du brug for et telt, der er stabilt i vind. Soveunderlaget skal isolere mod kold jord; et tyndt underlag kan forårsage afkøling og dårlig restitution. Soveposen eller dynen bør vælges ud fra forventede nattemperaturer, ikke hvor varmt det føles, når man tager afsted.

For teknisk information om CUIN, duntyper og hvordan fyldvægt påvirker varmen, læs vores guide til fugledun i soveposer . Vores pakkeliste til sommervandring i bjergene er også et godt udgangspunkt.

Offentlighedsretten i Buskerud

Allemandsretten gælder primært for åbne landområder – skove, bjerge, moser og andet land, der ikke anvendes som landbrugsjord, have eller aktivt landbrugsjord. Indlandsarealer omfatter marker, gårdhaver, haver og bebyggede områder. Den samme frie adgang gælder ikke der.

I vildmarken er det normalt tilladt at campere i maksimalt to dage på samme sted uden grundejerens tilladelse. Hold dig mindst 150 meter fra beboede huse og hytter. I afsidesliggende højfjeldsområder kan længere ophold være mulige, men vær altid hensynsfuld og tjek lokale regler.

Det generelle afbrændingsforbud i eller nær skove og åbne marker gælder fra 15. april til 15. september. Tjek afbrændingsforbuddet samme dag. Brug helst et lukket nødkøkken og efterlad ingen spor.

Hunde er underlagt et nationalt snorkrav fra 1. april til 20. august , og kommuner kan have strengere regler. Motoriseret færdsel i åbne områder er ikke omfattet af vigeretten. Det betyder, at du ikke må køre frit med bil, ATV eller snescooter uden for tilladte veje og områder.

Omsorgspligten betyder, at du skal vise hensyn, ikke skade naturen, lukke porte, tage alt affald med dig og undgå at forstyrre dyr, fugle og andre vandrere. I højfjelde, Hardangervidda-plateauet, beskyttede områder og områder, hvor rensdyr eller andre vilde dyr har særlig beskyttelse, kan der gælde yderligere regler.

Efterlad en køreplan, brug offlinekort, og vend tidligt om. Det bedste udstyr er det, der fungerer, når vejret skifter, og marginerne bliver mindre.

Den næste del i Norge-serien er Innlandet.